print header
click logo 135x37
print icon
ClickTEMA

Den ultimative sportsbegivenhed

Anders Agerbo er manden, der med sin motoriserede CLICK-paraglider på ryggen skaber videooplevelser i noget af verdens mest spektakulære natur. Anders har filmet for CLICK, TV2 og Danmarks Radio i Sydafrika – og dækkede Danmarkekspeditionen til Nordgrønland i 2006 – fra luften i 30 minusgrader !!

Skrevet af: Holger Dalgaard

Fotograf: Anders Agerbo - paravision.dk

 

Sommeren 2007 blev ingen undtagelse – i juli var Anders på en ny og spændende mission i den østgrønlandske sommer.

Opgaven bragte Anders til bygden Tasiilaq i Ammaksalik kommune i Østgrønland. Den bestod i at forevige et af verdens mest afsides og udfordrende sportsarrangementer - SIKU EXTREME ARTIC CHALLENGE – 5 dages ubarmhjertig sportspræstation igennem 250 km. løb, cykling og sejlads og 10.000 højdemeter. Løbet foregår i noget af verdens mest imponerende og fantastisk natur. Og udover at give deltagerne oplevelser for livet – er det også en næsten umenneskelig fysisk udfordring.

 

Løbets discipliner er:

  • Trekking på gletscher
  • Kano på isfjord
  • Mountain bike
  • Trekking i bjerge

 

Mountainbike

 

Østgrønlands største by

I dag er Tasiilaq med sine ca. 1.700 indbyggere den største by i Østgrønland. Byen er naturskønt beliggende i en fjord omkranset af høje fjelde og delt over på midten af en lille elv, der strømmer gennem byen. Blomsterdalen bagved byen har en enestående flora og er et eftertragtet sted for korte eller lange vandreture. Tasiilaq ligger på den store ø Ammassalik, som også er kommunens navn. Ammassalik kommune udgør et areal, der svarer til omtrent seks gange Danmarks størrelse (250.000 km2).

 

Trekking på gletscher

 

Et alvorligt perspektiv

Men at forevige løbet var ikke det eneste mål med turen. Et andet havde et mere alvorligt perspektiv.  Tasiilaq ligger nemlig tæt på Karale-gletscheren – Østgrønlands største gletscher. Og som mange andre gletschere i verden, forsvinder også denne gletscher med foruroligende hastighed. 

Det europæiske miljøagentur - EEA - hvis opgave det blandt andet er, at informere om miljøspørgsmål til de europæiske befolkninger, havde udvalgt løbet til at sætte fokus på, at klimaforandringerme i høj grad også er en ”Artic Challenge”. Og det blev gjort så konkret, at EEA´s leder – Professor Jacqueline McGlade og en række forskere fra EEA simpelthen deltog aktivt i løbet. Dog på nedsat distance.

 

Jacqueline McGlade med kronprins Frederik

 

Om sin deltagelse udtaler Jacqueline McGlade: ”Jeg var heldig, at være medlem af et af EEA´s to hold i løbet. Det var en uforglemmelig oplevelse. At se konsekvenserne af de klimatiske forandringer på første hånd, var en meget bevægende oplevelse for alle deltagere fra EEA. Og den lokale Inuit-befolkning tilpasser sig forandringerne som de sker. Noget vi alle bliver nødt til i årene fremover”

Konkret bød optagedagene på masser af udfordringer for Anders – og hans udstyr. Turen til Tasiilaq går over Reykjavik/Island, hvorfra deltagerne flyves videre med fly og helikopter. Anders´ udstyr – inklusive motor og drage - er ikke større, end det kan være i en VW Lupo. Men alligevel tungt, når det skal fragtes rundt i den vildsomme natur.

 

Kano på isfjord

 

Heldigvis havde Anders hjælp fra den danske flåde til de mere krævende transportopgaver. Forsvaret havde nemlig venligst stillet en Lynx-helikopter til rådighed. Så hvis Anders skulle fra en bjergtop til en anden for, at få de perfekte skud var det bare at ringe på det rigtige mobilnummer – og få minutter efter hang det blå muskelbundt over ham – parat til tjeneste.

 

Anders lander på en sandbanke

 

En service vist ikke mange er forundt.
Anders Agerbo var engageret som fotograf af det danske produktionsselskab Ace&Ace, som har fået opgaven med at producere den ca. 50 minutters film.

Og udover at blive vist til diverse miljø-arrangementer i Europa, vil filmen blive vist på den engelske TV-kanal BBC.

 

Anders Agerbo med motor på ryggen

Bestil fotobøger
fra Click.
Markedets bedste
kvalitet.

Bestil bøger

Bestil fotobøger fra Click. Markedets bedste kvalitet.
Lej et Canon eller Nikon
objektiv. Vi har et bredt
udlejnings sortiment.

Lej et objektiv

Lej et Canon eller Nikon objektiv. Vi har et bredt udlejnings sortiment.
Med Clicks populære 
fotobøger er du godt 
rustet til at fotografere 
ethvert motiv.
Se udvalget her.

Click's bogserie

Med Clicks populære fotobøger er du godt rustet til at fotografere ethvert motiv. Se udvalget her.
Bestil billeder eller
funprodukter hos Click.
Vi har et bredt udvalg,
og leverer en høj kvalitet.

Bestil print

Bestil billeder eller funprodukter hos Click. Vi har et bredt udvalg, og leverer en høj kvalitet.
Få adgang til vores store 
leksikon omkring
fotografering og fotoudstyr.

Fotoskole

Få adgang til vores store leksikon omkring fotografering og fotoudstyr.
Få digitaliseret dine gamle
fotoalbums, lysbilleder,
videobånd og smalfilm.

Digitalisering

Få digitaliseret dine gamle fotoalbums, lysbilleder, videobånd og smalfilm.
Får du fremkaldt billeder
løbende? Køb et klippekort
og spar mange penge!

Klippekort

Får du fremkaldt billeder løbende? Køb et klippekort og spar mange penge!
Vi kender reglerne og sikrer
at kvaliteten er i orden
på dit nye
pasfoto.

Pasfoto

Vi kender reglerne og sikrer at kvaliteten er i orden på dit nye pasfoto.
Tekst og billeder i dette dokument er hentet fra Clicks fotoskole på www.click.dk. Alt indhold er Copyright Click 2014.