print header
click logo 135x37
print icon
Vælg et
TEMA

Dybdeskarphed

Når man fotograferer er det en god idé at have styr på hvad man ønsker at få i fokus, og det er her at blænden hjælper.

Som skrevet i introen er det blænden som bestemmer hvor meget lys der lukkes igennem, men blænden bestemmer også hvor stor dybdeskarpheden bliver.

 

Er tallet lavt (eks. 2,8) er det muligt at lave en lille dybdeskarphed, og dermed lade det fokuserede være i fokus, mens omgivelserne i dybden bliver sløret.

 

Er tallet højt (eks.  16) bliver dybdeskarpheden større, hvilket især er brugbart hvis man ønsker at lave landskabsbilleder.

 

Hullet igennem af objektivet styres af blænden – de lave tal gør at der er stor lysgennemgang i objektivet, mens at et højere tal gir mindre hul igennem objektivet.

leksikon blaende f28f16

Ovenfor ses forskellen på blænde 2,8 (venstre) og blænde 16 (højre).

 

Det er en smagssag hvad der er det bedste, og hvert billede fortæller hver sin historie.

Det kan være et problem hvis man tager et billede af et motiv, uden at være opmærksom på, om motivet er skarpt over hele området.

 

Det er derfor vigtigt at prøve sig lidt frem og finde det man selv synes virker bedst.

Her kommet er par eksempler på hvor meget indvirkning dybdeskarpheden har på billedet.

leksikon blaende f28

f/2,8: Her er træet kun skarpt på en del af barken.

Bygningen i baggrunden er næsten så utydelig at man ikke kan se hvad det er.

Havde træet været mindre havde det være helt perfekt – men her er dybdeskarpheden så lille, at selv det der burde være i fokus, er sløret.

leksikon blaende f8

f/8: Træets bark er nu mere skarp, men læg mærke til hvad der er sket med synligheden af hvad der er i baggrunden.

Det er nu mere tydeligt at træet står i nærheden af en bygning.

leksikon blaende f22

Blænde 22. Her er baggrunden endnu mere tydelig og knapt sløret.

Motivet her er igen helt identisk – det eneste som er ændret er blænden.

 

For at hele træstammen er skarp er man nødt til at bruge en stor dybdeskarphed. Det går desværre også udover baggrundssløringen.

 

Vær derfor opmærksom på både omgivelserne og motivet som skal være i fokus!

De 5 mest læste emner

Click's foto-ordbog

En stor omfangsrig ord 
for fotografer. Her finder 
du alt lige fra A-Å.

Pasfoto

Vi kender reglerne og sikrer
at kvaliteten er i orden
på dit nye
pasfoto.

Klippekort

Får du fremkaldt billeder
løbende? Køb et klippekort
og spar mange penge!
Tekst og billeder i dette dokument er hentet fra www.click.dk. Alt indhold er Copyright Click 2014. Se mere på www.click.dk for komplet fagordborg og leksikon.