Ved at bruge en lille dybdeskarphed holder man motivet i fokus, og lader omgivelserne blive udvisket.
På billedet herover ses 2 portrætter hvor der er brugt f/2.0 på billedet til venstre og f/16 på billedet til højre.
Baggrunden var lidt rodet og ville stjæle fokus fra motivet, så derfor er der brugt f/2.0 så den er tilpas udvisket.
For at få den lille dybdeskarphed kan man bruge programmet blændeprioteret (AV/A) på kameraet.
Der vælger man en fast f/ værdi og kameraet finder derefter en passende lukketid til et veleksponeret billede.
En stor blænde som f/2.8 eller bedre er at foretrække, da dybdeskarpheden er så lille at uanset hvor tæt på baggrunden er, bliver den udvisket.
Når du skal ud og lave portrætbilleder er det en god ide at have styr på din brændvidde.
Se eksemplerne herunder.
Brændvidden er 16mm (venstre), 24mm (midten), 35mm (højre).
Læg mærke til hvor stor forskel der er på modellens næse i forhold til ørerne. På billedet til venstre og i midten ser næsen noget større ud end på billedet til højre.
På billederne herover er der brugt 50mm (venstre) og 70mm (højre). Her begynder næsens størrelse at passe til ørernes, og giver derfor en perfekt gengivelse af modellen.